Podcasts

  • Film/Off Episode 68 - Bollywood (Drishyam & 3 Idiots)

    Film/Off Episode 68 – Bollywood (Drishyam & 3 Idiots)


    Denne uge har programmet stået på Bollywood-film, eller i hvert fald en Bollywood-film, og en film som er lidt derovre af. Den første vi snakker om er Drishyam, som vist ikke teknisk set er Bollywood, men forskellen er så lille at den er svær at få øje på med vores hvide-mand-briller. Drishyam er lige nu nummer 243 på IMDb's topliste. Derefter bevæger vi os lidt op af listen, til nummer 83, hvor vi finder komedien 3 Idiots, som i øvrigt lige er kommet på Netflix. 

    I løbet af episoden diskuterer vi blandt andet Bollywood-films tendends til at vare næsten tre timer, hvorfor er altid skal være sange med, og nogle andre film man kan se hvis man havde en god oplevelse med dem her. 

    Hvis man har set filmene fra episoden og fået blod på tanden med lidt mere Bollywood, så kan man prøve nogle af følgende: Andhadhun (2018), PK (2014), Like Stars on Earth (2007), Secret Superstar (2017) eller The Sky Is Pink (2019). 

    I næste uge skal vi se film med Hash-banden, som vi løst definerer som Seth Rogen og kompagni. Filmene vi skal se er Long Shot og Pineapple Express.

  • Film/Off Episode 67 - Moderne Noir (Chinatown & Drive)

    Film/Off Episode 67 – Moderne Noir (Chinatown & Drive)


    Denne uges episode handler om film noir-genren, og specifikt nogle lidt nyere installationer i genren. Den første film er Chinatown, der med sin udgivelse i 1974 regnes for en af de første noir-film der udkom efter afslutningen på den klassiske noir-periode (1930'erne til 50'erne). 

    Chinatown har Jack Nicholson i hovedrollen, og er instrueret af Roman Polanski, og vi kommer udover vores diskussion om filmen i sig selv også ind på seperationen mellem en artist og hans værker. Kan man se dem som to seperate ting, eller er det umuligt at undgå at ens indtryk af skaberen farver ens indtryk af det endelige produkt?

    Den anden film er Drive fra 2011, og repræsenterer en ret anderledes vinkel, der dog stadigvæk lever op til mange af de ting man forventer af en noir-film. 

    I næste uge skal vi se Bollywood-film, og da jeg (Kasper) ikke er særligt velbevandret i genren har Mads valgt at vi skal se både 3 Idiots fra 2009, samt Drishyam fra 2013. 

  • Film/Off Episode 66 - Zack Snyder's Justice League

    Film/Off Episode 66 – Zack Snyder’s Justice League


    I denne uge snakker vi om Zack Snyder's Justice League, men vi har selvfølgelig også lavet vores research og set den originale (hvis det da er en selvfølge at vi laver research?). 

    Vi diskuterer om en fordobling af spilletiden var det Justice League havde brug for. Der er ikke tvivl om at det var en film med nogle forskellige problemer tidligere, men er de problemer løst nu? Og hvis de er, er der så opstået andre problemer i deres sted? 

    I næste uge vender vi tilbage til tema-baserede episode, og skal til den tid snakke om moderne noir-film. De film vi har valgt er Drive og Chinatown. 

  • Film/Off Episode 65 - All In Action (Crank 1 & 2, Dredd)

    Film/Off Episode 65 – All In Action (Crank 1 & 2, Dredd)


    I denne uge snakker vi om en lille håndfuld hårdkogte actionfilm - nemlig Crank 1 & 2, samt Dredd. Vi overvejer hvad der er vigtigt for at gøre en actionfilm til et hit, og om der er nogle af kriterierne der vejer tungere hos den ene af os end hos den anden. 

    Derudover overvejer vi kort om vores publikum overhovedet kender til millenial/zoomer-begreber som 'zooted' eller 'deep fried', hvorefter vi selvfølgelig bare fortsætter ufortrødent alligevel. 

    Endeligt er der et skud ud til Tom, da han vist har været savnet i mindst én episodes tid. 

    Næste uges film er Zack Snyder's Justice League, som har premiere den 18. Marts på HBO Max. 

  • Film/Off Episode 64 - Raya and the Last Dragon [2021]

    Film/Off Episode 64 – Raya and the Last Dragon [2021]


    I denne uge snakker vi, for en gangs skyld, kun om en enkelt film. Det gør vi fordi Disney's Raya and the Last Dragon har haft premiere, og da det er er en film vi begge har set frem til følte vi godt at vi kunne dedikere en hel episode til dem. 

    I dagens episode går vi i dybden med de lamme konsekvenser af at være en Disney-film, om hvad filmen gør godt, og hvilke ting vi godt kunne tænke os var anderledes. Derudover er der som altid både fun facts, anbefalinger og meget andet.

    Næste uges tema er all-in-action, og de film vi skal se er Dredd samt Crank 1 & 2. Dredd kan streames på HBO, og Crank 1 kan findes på Netflix. 

  • Film/Off Episode 63 - Rumfilm (2001: A Space Oddysey & The Martian)

    Film/Off Episode 63 – Rumfilm (2001: A Space Oddysey & The Martian)


    Ugens episode handler om rumfilm. Vi diskuterer blandt andet hvad der udgør en rumfilm, hvorfor Avatar ikke er en af slagsen, og hvad en film skal leve op til for at få lov til at falde i kategorien. 

    Derudover diskuterer vi hvorfor 2001: A Space Odyssey er en af de bedste film nogensinde, og dykker ned i Stanley Kubricks geni. Eller også undersøger vi kejserens påklædning endnu en gang. 

    Vi slutter af med en anden stjernespækket (haha) rumfilm, nemlig The Martian, med Matt Damon i hovedrollen, og et cast der rundes af af blandt andre Boromir og Katy Perry. Lyt med og find ud af om det er sort snak, eller om det jeg skriver her rent faktisk giver en smule mening. 

    I næste uge skal man bare have set Raya and the Last Dragon for at kunne følge med. Den har premiere på Disney+ fredag den 5. marts, så hvis man mangler noget weekend-underholdning kan man jo kaste sig over den. 

  • Film/Off Episode 62 - Jaw-dropping Film (Dear Zachary & Ex Machina)

    Film/Off Episode 62 – Jaw-dropping Film (Dear Zachary & Ex Machina)


    Vi prøver at undgå at indrømme at episoden i virkeligheden bare handler om film med spændende plottwists, men må alligevel erkende at oplevelsen af begge ugens film nok er bedre hvis man ikke rigtigt ved noget om dem i forvejen. Med det sagt, så er det to film som vi begge giver topkarakterer, så vi kan varmt anbefale at få dem set inden man lytter med.

    Næste uges episode handler om rum-film, og de film vi kommer til at snakke om er The Martian og 2001: A Space Oddysey.

  • Film/Off Episode 61 - Drengevenlige Rom-coms (Don Jon & Crazy, Stupid, Love.)

    Film/Off Episode 61 – Drengevenlige Rom-coms (Don Jon & Crazy, Stupid, Love.)


    Valentines Episode 2 - Electric Boogaloo. I sidste uge snakkede vi om sande romantiske klassikere, men vi må jo også erkende at romantiske film ofte specielt er lavet til et feminint publikum. Derfor tager vi i denne uge en snak om et par romatiske film som man sagtens kan sætte på til date-night, men som måske også er lidt federe for drengene end din klassiske Hallmarkfilm. 

    Udover vores diskussion af ugens film klumper sovsen også lidt, da vi undersøger hvordan Bacon og Cruise-numre mon hænger sammen. 

    Endeligt kan man i dagens episode få lidt lifecoaching med på vejen, både fra yours truly, men måske primært fra Ryan Gosling. 


    Næste uges episode handler om film vi vil klassificere som 'Jawdropping', og vi skal tale om Ex Machina og Dear Zachary. 

  • Film/Off Episode 60 - Valentine's Film (Jerry Maguire & Titanic)

    Film/Off Episode 60 – Valentine’s Film (Jerry Maguire & Titanic)


    Valentine's Dag er næsten over os, og på trods af at det måske bare en en kapitalistisk højtid, opfundet af blomster- og chokoladeindustrierne for at få flyttet noget produkt, så synes vi alligevel godt vi vil gøre lidt ud af det. 

    Vi prøver en lidt anderledes struktur af på podcasten i dag, og vil fremover udgive episoder hvor vi hver især vælger en film, som begge falder ind under et fælles emne. I denne uge er emnet valentine's film, og filmene vi har valgt er Jerry Maguire (med vores dreng Tom), og Titanic. 

    I ugens episode nævner vi en liste af romantiske film som Mads har udarbejdet. Den kan man finde lige her: https://letterboxd.com/blumensaat/list/romantic-movies-for-every-mood/detail/

    Næste uges tema er igen romantiske film, men denne gang romantiske film som måske er lidt mere ved for drengene. Dermed ikke sagt at ugens film ikke kan noget for alle, men man kan jo høre episoden hvis man gerne vil vide hvad vi synes om dem! 

  • Film/Off Episode 59 - Top 10 Film fra 2020

    Film/Off Episode 59 – Top 10 Film fra 2020


    Så kunne det ikke vente længere. Vi har varslet den længe, men nu er den her endelig - Episoden hvor vi hver især gennemgår vores 10 bedste filmoplevelser fra 2020. 

    Vi starter episoden med nogle honorable mentions, derefter gennemgår vi 10.-6.-pladserne på vores respektive lister. Bagefter taler vi kort om årets skuffelser, inden vi vender tilbage til hver vores 5.-1.-pladser. 

    Lyt med og find ud af hvilke film vi er enige om, hvilke film vi begge to har på vores lister - men på helt forskellige pladser, og selvfølgelig også hvilke film vi slet ikke kan enes om. 

Episoder