Podcasts
-
Film/Off Episode 78 – American ______ (American History X & American Gangster)
Denne uges episode handler om to forskellige film med American i titlen. Der er nemlig tale om American History X fra 1998, med Edward Norten i hovedrollen, samt American Gangster, med Denzel Washington og Russell Crowe i de ledende roller.
Vi diskuterer om filmene har mere til fælles end bare deres navn, og snakker blandt andet også om forskellige instruktørers trademarks. Derudover er der selvfølgelig skud ud til nogle af vores sædvanlige boys.
Næste skal der noget lidt anderledes på menuen. Vi kommer nemlig til at diskutere comedy specials. De shows der er på tapetet er Inside med Bo Burnham og Raw med Eddie Murphy.
-
Film/Off Episode 77 – Nervepirrende Thrillers (Gone Girl & Nightcrawler)
Ugens episode er en lang én af slagsen, men det er også fordi vi snakker om to film der begge er nogen af vores yndlingsfilm.
Der er nemlig tale om Gone Girl, med Ben Affleck og Rosamund Pike i de ledende roller, og som også skaffede Rosamund en velfortjent nominering til bedste skuespillerinde til det års Oscaruddeling.
Den anden film er Nightcrawler, med Jake Gyllenhaal i hovedrollen som den fantastisk spillede Lou Bloom. En rolle der på én eller anden måde ikke kunne skaffe Jake en nominering til bedste skuespiller, hvilket er en fucking kriminalitet.
Vi snakker om filmene, skønhedsidealer i 2021, vores yndlings-scientologist, og meget andet i dagens episode.
I næste uge er kategorien måske lidt Thriller-agtigt igen (igen), men kategorien har vi valgt at kalde "Film med American i titlen", da vi skal snakke om American History X og American Gangster.
-
Film/Off Episode 76 – Instruktørdebuter (Terminator & District 9)
Denne uges episode handler om to debutfilm fra to ret forskellige instruktører. Vi snakker om Terminator, fra James Cameron, en film som vi vurderer godt kan snige sig med i denne kategori, på trods af at den ikke TEKNISK set er James' første film.
Derudover snakker vi om District 9 fra Neill Blomkamp, som selvom man nok ikke helt kan kalde den for et one-hit-wonder, stadig ikke har lidt til en helt så prangende karriere som James Camerons - endnu. Neill har dog været i tale som instruktør til en kommende Alien film så der er da noget overlap der. Den er vist nok blevet annulleret, men stadig.
I løbet af epsioden kommer vi, udover de to film, også omkring både Nicholas Cage, Harrison Ford, og selvfølgelig Tom Cruise, så lyt med hvis du vil finde ud af hvorfor de er relevante.
I næste uge er temaet "nervepirrende film", og filmene der skal på menuen er Gone Girl med Ben Affleck, og Nightcrawler med Jake Gyllenhaal. Det er to fænomenale film, så det kan klart anbefales at se dem inden man lytter til næste uges episode.
-
Film/Off Episode 75 – Demon Slayer (Største film i 2020)
Denne jubilæumsepisode handler om anime-filmen Demon Slayer: Mugen Train. Ikke nok med at filmen i 2020 overtog pladsen som den mest indtjenende film i Japan nogensinde, en plads den overtog fra Spirited Away (eller Chihiro og Heksene om man vil), så var den også den mest indtjenende film på verdensplan.
Vi snakker både om omstændighederne der har ledt til at filmen blev årets største film sidste år, om den er værd at se uden at have set serien der leder op til, og endeligt snakker vi også lidt om Danskens kærlighed til fodbold.
Næste uges episode handler om instruktørdebuter, og filmene der skal på menuen er District 9 fra Neil Blomkamp, samt Terminator fra James Cameron. "Tæller Terminator godt nok som en debutfilm?" spørger du måske? Det svarer Mads også på i dagens episode.
-
Film/Off Episode 74 – Guy Ritchie Special (Wrath of Man, RocknRolla & Snatch)
Der er kommet en ny film med Guy Ritchie, og som vi måske også gav udtryk for tilbage i vores episode om The Gentlemen, så er han en af os begges absolut yndlingsinstruktører.
Der skulle derfor ikke meget til at lokke os en tur i biografen og se den nyeste film fra Guy's hånd - som tilmed har Jason Statham i hovedrollen.
Udover at diskutere den nye film snakker vi også om to af de Guy Ritchie film vi allerbedst kan lide - Snatch og RocknRolla, og sammenligner dem med både hinanden, og med den nye film, Wrath of Man.
I næste uge skal vi kigge på anime-filmen der tog hele verden med storm i 2020, Demon Slayer.
-
Film/Off Episode 73 – Retfærdighedens Ryttere & Adams Æbler
Så er der præmierefilm! Eller ikke helt, for den havde også præmiere engang i efteråret, men vi nåede ikke at se den dengang, og nu er den ude i biograferne igen. Der er tale om seneste skud på stammen fra instruktør Anders Thomas Jensen - nemlig Retfærdighedens Ryttere.
For at runde episoden af har vi også set Adams Æbler, som er en af Anders' tidligere film, fra et bagkatalog der desuden rummer Blinkende Lygter og De Grønne Slagtere.
Har det været godt for Anders' instruktørvirke at få adgang til større budget og flere resourcer? Bliver Mads Mikkelsen bedre med årene? Før svar på disse spørgsmål, og mange flere, i ugens episode.
Næste episode kommer (forhåbentligt) til at handle om Guy Ritchie's Wrath of Man, med Jason Statham i hovedrollen, og vi runder episoden af med Rock'N'Rolla, en af Guy's tidligere film.
-
Film/Off Episode 72 – Bedste Film-vindere (Gladiator & The King’s Speech)
Vi holder Oscar-stemningen kørende lidt endnu, og kigger i denne uge på to film der hver især har vundet en Oscar for Bedste Film.
Filmene der skal på menuen er Gladiator fra 2000, med Russell Crowe i hovedrollen - en rolle han også vandt Oscaren som Bedste Skuespiller for, og The King's Speech fra 2001, med Colin Firth i den ledende rolle.
Gladiator har vi begge set for mange år tilbage, og så det bliver spændende at se om vores hukommelse af filmen lever op til opvelsen i 2021.
Næste uge håber vi på at kunne have set Retfærdighedens Ryttere, da biograferne er ved at åbne op igen, og for at lave en episode ud af det tager vi også lige Adams Æbler med.
-
Film/Off Episode 71 – Oscars 2021 / Vindere, tabere, og bedste film
I denne uge går vi over resultaterne fra weekendens Oscar-uddeling, og forsøger både at komme med et overblik over hvor gode vi havde været til at gætte vinderne, men også over hvad vinderne måske har gjort for at gøre sig fortjent til sejrene i deres respektive kategorier.
Derudover har vi en gennemgang af nogle af de kriterier film skal opfylde for overhovedet at kunne blive nomineret til en Oscar.
2021 er måske det dårligste film-år nogensinde, og vi har da også nogle måske lidt kontroversielle holdninger til nogle af filmene - noget vi heller ikke lagde skjul på i sidste uges episode.
I næste uges episode holder vi Oscar-stemningen kørende, og kigger på to film der hver især har vundet Oscaren for bedste film - nemlig Gladiator fra 2000, og The Kings Speech fra 2010.
-
Film/Off Episode 70 – Oscars 2021
Det er snart tid til endnu en Oscar-uddeling, og ligesom vi gjorde i podcastens unge dage, har vi endnu en gang sat os ned til en snak om hvilke film der er nominerede, hvem vi håber vinder, hvilke film vi regner med løber med sejrene i de forskellige kategorier.
Vi kommer i løbet af podcasten forbi alle de forskellige kategorier og diskuterer, udover filmene, også hvad de forskellige kategorier indebærer, hvad en film skal leve op til for at være nomineret i en kategori, og hvilke kriterier de bliver vurderet på.
Vi håber i glæder jer lige så meget som os til at se hvem vinderne bliver. Giv dagens episode et skud, og gæt eventuelt med sammen med os.
I næste uge ser vi på resultaterne, og evaluerer hvor mange vi fik rigtige og forkert.
-
Film/Off Episode 69 – Hashbanden / Seth Rogen Special (Pineapple Express & Long Shot)
I denne uges episode prøver vi at definere hvem og hvad egentligt udgør hashbanden, hvilke film banden har stået for, og om definitionen overhovedet rigtigt giver mening - I bund og grund er hashbanden jo sådan set bare Seth Rogen. Kan man godt have en bande med kun et medlem, eller skal der mere til?
Filmene i denne episode er Pineapple Express, som er en sand hashbandefilm, og Long Shot - som er lidt derovre af, men som egentligt som udgangspunkt er ret anderledes.
Lydkvaliteten i ugens episode er ikke helt som den plejer, men vi er tilbage på vores normale udstyr i næste uge. Til den tid skal vi snakke om den kommende Oscaruddeling, og forsøge at komme med vores bud på vinderne i de forskellige kategorier.
Episoder
- Film/Off Episode 127 – Oscars #98 + De Bedste Film fra 2025
- Film/Off Episode 126 – Oscars #97
- Film/Off Episode 125 – TV-Special Del 2 (Amazon, HBO, Netflix m.fl.)
- Film/Off Episode 124 – Apple TV Special (Silo, Slow Horses, Shrinking, Severance m.fl.)
- Film/Off Episode 123 – Top 10 Film fra 2024
- Film/Off Episode 122 – Oscars #96
- Film/Off Episode 121 – Top 10 Film fra 2023
- Film/Off Episode 120 – Top 10 Film fra 2022 og Avatar: The Way of Water
- Film/Off Episode 119 – December 2022 (Glass Onion, Crocodile Dundee, Blandede Julefilm mm.)
- Film/Off Episode 118 – November 2022 (Better Call Saul, Black Panther, Weird m.fl.)
- Film/Off Episode 117 – Oktober 2022 (Black Adam, Where The Crawdads Sing, RRR m.fl.)
- Film/Off Episode 116 – September 2022 (Thor: Love & Thunder, Taxi Driver, Don’t Worry Darling m.fl.)
- Film/Off Episode 115 – August 2022 (Nope, Top Gun, 8 Mile m.fl.)
- Film/Off Episode 114 – Sommerspecial 2022 (Stranger Things, The Boys, Top Gun (den gamle) og meget andet)
- Film/Off Episode 113 – Maj 2022 (Dr. Strange, Everything Everywhere, Morbius m.fl.)
- Film/Off Episode 112 – April 2022 (The Batman, Fantastic Beast m.fl.)
- Film/Off Episode 111 – Marts 2022 (+ Will Smith diskussion)
- Film/Off Episode 110 – Oscars 2022
- Film/Off Episode 109 – Februar 2022
- Film/Off Episode 108 – Januar 2022
- Film/Off Episode 107 – The Matrix Resurrections (og nyheder for podcasten i 2022)
- Film/Off Episode 106 – Top 10 Film fra 2021 – Del 2
- Film/Off Episode 105 – Top 10 Film fra 2021 – Del 1
- Film/Off Episode 104 – Julefilm fra 1983 (A Christmas Story & Trading Places)
- Film/Off Episode 103 – TV/Off (Squid Game & Arcane)









