Film/Off Episode 86 – The Thing & Brother Bear (Bjørne Brødre)
Denne uges episode er en lidt underlig special, for det eneste der binder de to film sammen er at de foregår steder hvor der er sådan.. Rimeligt koldt. Anledningen er at Mads er flyttet til Grønland, og derfor skulle se nogle kolde film for at falde på plads i sine nye omgivelser.
Dagens film er gyserklassikeren The Thing, samt Bjørne Brødre. I episoden diskuterer vi om det stadigvæk er værd at se denne gyserfilm med cultstatus fra 80’erne, eller om der er tale om det klassiske kejserens ny klæder-syndrom, som vi så ofte kommer ind på når vi ser ældre film. Derudover finder vi ud af om en af Disneys sidste ‘rigtige’ animationsfilm kan leve op til den standard Disney satte i deres ‘golden age’ i 90’erne.
I næste uge satser vi på at kunne diskutere den nye (The) Suicide Squad, men hvis Mads stadig har problemer med sine streamingtjenester er der en chance for at der kommer en overraskelsesepisode.