Podcasts

  • Film/Off Episode 49 - Klaus [2019] skyder julen ind!

    Film/Off Episode 49 – Klaus [2019] skyder julen ind!


    Julesæsonen er skudt i gang! I denne uge har vi set Klaus, som godt nok udkom i julen 2019, men som ingen af os fik set sidste år. Det er ikke fordi vi føler at det er en film man kan spoile super meget, men vi giver den en kæmpe anbefaling, så man kan også sagtens få set filmen inden man lytter til ugens episode. Filmen er på Netflix, så den er også relativt let tilgængelig. 

    I løbet af episoden diskuterer vi et par forskellige videoer der uddyber processen af at lave filmen - hvis man er interesseret i et dybere kig ind i filmens animation kan man finde en behind-the-scenes video her: https://www.youtube.com/watch?v=BlU49dJhfcw, samt meget mere på SPA Studios egen Youtube-kanal her: https://www.youtube.com/channel/UCU5ThXAtxgt2AXNru7r7veg

    I næste uge kan i glæde jer til en række anbefalinger af gode julefilm i kan se i løbet af December. Uanset om det er af egen fri vilje, eller fordi i er tvangsindlagte til julehygge med familien, sørger vi for at din oplevelse bliver så god som muligt! 

    Vi beklager meget forsinkelsen på dagens episode, det skyldtes et problem med vores host der forhindrede os i at uploade episoden på det tidspunkt vi plejer at gøre det. Vi håber på at være tilbage til normal tid næste torsdag. 

  • Film/Off Episode 48 - Goldfinger / Sean Connery Special

    Film/Off Episode 48 – Goldfinger / Sean Connery Special


    Sean Connery er død, og vi skal selvfølgelig både snakke om en film han har været med i, og hylde hans lange filmkarriere. Goldfinger er af mange anerkendt som en af de bedste James Bond film nogensinde, så hvilken bedre film at tage fat i en den bedste film med Sean Connery i en af hans mest ikoniske roller? 

    Vi dækker dog ikke kun Goldfinger, men snakker også om et par af Sean Connerys andre helt store hits - Indiana Jones 3, The Rock, med flere. Derudover overvejer vi hvem der er de bedste skuespillere nogensinde, og om Arnold Schwarzenegger overhovedet lyder som Terminator.

  • Film/Off Episode 47 - Schindler's List [1993]

    Film/Off Episode 47 – Schindler’s List [1993]


    Ugens podcast markerer det første år af vores podcast-karrierer, og vi fejrer det på bedste manér, ved at se en ekstremt festlig film. Det er intet mindre end Schindler's Liste der skal på menuen, og med credits som Spielberg i instruktørstolen, og Liam Neeson, Ben Kingsley og Ralph Fiennes i ledende roller har vi endnu en gang at gøre med en film hvor det er rigtigt pinligt for Kasper at han ikke har set den før nu. 

    Udover Schindler's Liste vender vi hvilke film der indgår i 'Livet's Pensum', smider som altid omkring os med fun facts og trivia, og glemmer for en gangs skyld, på fuldstændig ufattelig vis, at nævne Tom Cruise. 

    Vi siger tak til alle der har lyttet til podcasten i det forløbne år, og håber at det næste år bliver endnu bedre! 

  • Film/Off Episode 46 - Harakiri [1962] med Martin!

    Film/Off Episode 46 – Harakiri [1962] med Martin!


    I ugens episode gøres vi selskab af vores gode ven Martin, som også selv er lidt af en film-entusiast. Harakiri, som er ugens film, er derfor også en film som Martin har anbefalet. Filmen er nummer 33 på IMDb's top 250 film nogensinde, men det skulle da heller ikke være første gang vi ser en forfærdelig film som masserne rater alt for højt.

    Er dens rating på 8.2 på IMDb langt over målet, eller er den faktisk en helt god oplevelse? Hvem synes vi skulle være den næste James Bond? Og kan Kasper nogensinde lave sin intro uden at fucke up? Find svar på dette, og meget andet i ugens podcast.

    Vi ved godt at vi prøver at holde podcasten på ca. en times tid, men i dag må vi erkende at den skrider lidt for os. Måske en time bare passer til to værter og så passer halvanden jo til tre? 

  • Film/Off Episode 45 - Borat: Subsequent Moviefilm

    Film/Off Episode 45 – Borat: Subsequent Moviefilm


    14 år efter den originale film får vi nu efterfølgeren til Borat - Sacha Baron Cohen har optaget filmen i smug det sidste års tid eller to, hvilket førte til at der ikke gik meget mere end en måned fra filmen blev annonceret, til den udkom i fredags, den 23. Oktober. 

    Hvordan er de overhovedet sluppet afsted med at optage filmen uden at nogen fandt ud af det? Og er den VERY NICE, eller har de ikke kunnet fange magien der gjorde den første til et nærmest globalt fænomen? Find ud af det i denne uges episode af Film/Off. 

  • Film/Off Episode 44 - Ode to My Father [2014]

    Film/Off Episode 44 – Ode to My Father [2014]


    Vi er tilbage! Denne uge med en film som Mads valgte i sidste uges program, nemlig den Koreanske film, Ode to My Father, fra 2014. Filmen er den 4. største populære biograffilm nogensinde i Korea, men er relativt ukendt i vesten, med kun ca. 4000 stemmer på IMDb.

    I løbet af episoden diskuterer vi vores egen manglende viden om Korea-krigen, finder ud af hvordan en film både kan have ting tilfælles med både Jackass og Forrest Gump. Derudover kommer vi selvfølgelig med et par anbefalinger til film vi tror man vil kunne lide hvis man var en fan af den her. 

    Næste uges film er Borat 2, som har premiere den 23. Oktober. 

  • Film/Off Episode 43 - Akira [1988]

    Film/Off Episode 43 – Akira [1988]


    For en gangs skyld har vi en film der virkeligt skiller vandene. Ugens film er japanske Akira fra 1988, og selvom Kasper faktisk synes den er ret god, så hader Mads den virkelig. Er Kasper forblændet af den forholdsvis høje IMDb rating, eller er filmen måske lidt bedre end Mads gør den til? Lyt med i dagens episode for at finde ud af det. 

    Udover filmen diskuterer vi også japanske animationsfilms indtog i den vestlige verden, og hvordan genren har udviklet sig i løbet af de sidste 30 år. 

  • Film/Off Episode 42 - Ace Ventura 1 & 2 (Jim Carrey Special?)

    Film/Off Episode 42 – Ace Ventura 1 & 2 (Jim Carrey Special?)


    Denne uges film er et par throwbacks til en svunden tid. Jim Carreys debut, men måske også hans storhedstid. En tid hvor film kunne slippe afsted med lidt mere end de kan i 2020. Om det er godt eller skidt er op til diskussion i ugens episode, når vi taler om både Ace Ventura 1 og 2. 

    Udover en usædvanligt afsporet filmdiskussion kan du også glæde dig til at finde ud af hvem der ellers kunne have fået rollen som Ace Ventura og hvilken meget kendt rolle Jim Carrey sprang over. 

    Endeligt undersøger vi (endnu en gang) om clickbait overhovedet virker, og om film kan have tøj på.

  • Film/Off Episode 41 - Druk [2020]

    Film/Off Episode 41 – Druk [2020]


    I denne uge har vi en film med nogle rigtige boys - Mads Mikkelsen, Jeppe K (åbenbart en karakter man kender?) og mange flere. I filmen Druk, fra instruktør Thomas Vinterberg, lærer vi mere om den danske drukkultur, et emne som sikkert er kært for mange, og i dagens episode giver vi selvfølgelig vores besyv med på sagen. 

    Derudover overvejer vi om der overhovedet er nogen der kan forstå svensk, om skuespillere i danske film kan få oscar-nominering, og om elever virkeligt bifalder deres lærere. 

    Endeligt har vi for en gang skyld en plan for næste uges episode, den kan man selvfølgelig også blive indviet i hvis man lytter med. 

  • Film/Off Episode 40 - The Devil All the Time [2020]

    Film/Off Episode 40 – The Devil All the Time [2020]


    Endnu en uge - endnu en ny Netflix release (vi venter desværre stadig på sponsoratet). Denne uge fik en cast-liste bestående af blandt andet Tom Holland og Robert Pattinson os til at kaste os over den nye The Devil All the Time på Netflix. 

    Uden at afsløre alt for meget kan vi nok godt røbe at filmen ikke lever op til vores forventninger, og derfor ikke får en anbefaling med herfra.

    Derfor tager vi i ugens episode fat i hvad filmen kunne have gjort bedre, og kommer med nogle forslag til film man kan se hvis man er i humør til andre film med samme stemning. 

Episoder